Costa Kalundborg

Denne weekend har vi været til Kalundborg Rock'er. Vi ankom fredag aften mens Shubidua spillede "Nu har jeg sgu nået toppen mor, hva faen sku jeg egentlig her?". Vi nåede ikke at høre dem spille Costa Kalundborg, men fik at vide at de havde spillet den i år. Et år havde de ikke haft den med og det havde naturligvis været noget nær en katastrofe. Jeg havde, hvis jeg skal være helt ærlig, været lidt spændt på om det var noget fra Karsten. Vi havde ørepropper med til ham og det alene havde jeg det ikke specielt godt med. Så er det i hvert fald ikke som om det er noget man gør for hans skyld. Men da han lige havde vænnet sig lidt til det gik det faktisk meget godt. To af mine veninder havde også deres børn med, så det var med til at gøre det lidt sjovere. Fredag fik vi set det meste af Infernal inden vi tog hen i det sommerhus min veninde Marianne og hendes kæreste har. De gjorde det rigtig godt og det var dem jeg havde glædet mig mest til at høre. De spillede bl.a. deres udgave af Self Control, From Paris to Berlin og en til som jeg ikke lige kan komme i tanker om navnet på. Den eneste jeg manglede var Wont be Crying when I'm lonely som de helt sikkert har spillet efter vi gik. Vi var fire gamle gymnasieveninder der nåede en tur ud og shoppe lørdag formiddag. Og så skulle jeg ellers lige hilse at sige at priserne er noget anderledes i provinsen! Derudover havde de mange steder udsalg og vi fik da købt lidt forskelligt. Mette og hendes datter var nede og høre Nicolai fra MGP, mens vi andre shoppede videre. Senere tog vi ned på festpladsen og mødte drengene. De havde slået sig ned uden for festival pladsen ved stranden hvor musikken ikke var så øredøvende høj, men det stadig var muligt at høre noget. Her sad vi og fik noget mad og nogle øl mens vi hørte Anne Linnet. Hende har jeg ikke hørt i mange år. Vejret var virkelig blevet godt så i den henseende var vi også rigtig heldige. Vi kørte hjem herefter mens mange af de andre blev. Vi gik således glip af bl.a. One Two, Kim Larsen og Kjukken og Zididada. Sidstnævnte havde jeg tidligere hørt på et TDC arrangement i 2003 og der gjorde de det faktisk super godt.
Media_httplh5googleco_nqlhd
20030908_totaltraef

Et par nye sange

Jeg har fået udvidet min musikhorisont helt utrolig efter jeg er begyndt at bruge last.fm. Især i forhold til elektronisk musik hvor jeg blandt andet har genfundet Air og fundet mere med Morcheeba som jeg i noget tid også har haft i bilen. Buddha bar findes desværre ikke på last.fm men jeg har selv et par af dem og der er en del der minder om. Blandt andet Gotan Project. Blue Foundation hitter naturligvis også altid og som skrevet i et tidligere indlæg glæder jeg mig meget til deres nye udgivelse til efteråret. Zero 7 kendte jeg ikke tidligere men er meget i samme stil som Morcheeba. Meget fint at arbejde til fordi man ikke bliver distraheret. Herudover har jeg lige fået mig et par nye sange som vist kun er nye på min playliste - Puff Daddy featuring Faith Evans med "I'll be missing you" samt The loft med "City of Dreams". Tak for sangen Kim. Sidst jeg købte noget gik det galt fordi jeg fik købt en sang i wma format og jeg kører jo ligesom linux....surt. Hvis den så ikke lige havde været DRM (Digital Rights Management) Protected havde det været til at have med at gøre. Jeg nåede da også at hente et program ned til at konvertere den til mp3 men fik at vide at den var beskyttet. Det er da totalt langt ude når man ligesom har betalt for den eller hvad? Det skal lige siges at jeg et par gange tidligere havde haft held til at købe sange på musik.tdconline.dk i mp3 format. Man kan altså bare ikke være sikker på at det er det format man får og eftersom de ikke ligefrem supporterer linux er det nok svært at få dem til at ændre dette.

Det er da billigt!

Har købt KNA Connected Uno på musik.tdconline.dk for kun 39,95! Den er meget fed. Havde hørt noget af det da de optrådte hos TDC i forbindelse med at de modtog platin for Løgn og Latin i samarbejdet med Tdc musik. Det lyder meget fedt med spansk rap og numrene er ret forskellige. Det var meget fedt at det nemt lod sig gøre at handle musik med en linux pc og min digitale signatur. Sangene er heldigvis i mp3 format så formatet gav heller ikke problemer. Jeg bruger Songbird som afspillemedie. Det har et lækkert design - en mellemting mellem itunes og winamp. En fed feature er de addons man kan hente (og selv udvikle). Songbird findes både til Windows og linux. En anden spændende feature ved Songbird er Birdhouse og muligheden for at høre nye bands ud fra lokation. Songbird er stadig i beta - jeg kører med preview release 0.2.5. Det til trods har der ikke været nogen problemer med det.

Musik

er ret vigtigt for mig og kan til tider ændre min sindsstemning. Hører pt. Volbeat, Infernal, Timbuktu, Nephew og Blue Foundation. I de sorte spejdere igår hørte jeg noget helt nyt med Blue Foundation. Glæder mig mægtig meget til den kommer på gaden da det bare lød superfedt.

Svensk hiphop

Jeg ved ikke lige hvad der skete... Men jeg sad og hørte hiphop kanalen på DR desktop. Egentlig er det ikke fordi jeg er vild med al hiphop - mest det der er sådan lidt poppet i det; bl.a. Enimem, LOC, Jøden, Mista Mat og nu altså det her svenske band der hedder Timbuktu. Meget morsomt - de rapper sådan på skånsk :-) Den fede sang hedder Karmakontot. Køb den for 8 kr. på musik.tdconline.dk eller tag et sniglyt.