Ubuntu for alle

Jeg er skiftet til Ubuntu 8.10 og jeg er glad! Først og fremmest var det supernemt at installere. Den fandt selv ud af at installere alle drivere og netværkskortet, som windows tit bøvler med, fandt den også. På en time var jeg helt oppe at køre med de fleste af de programmer jeg har brug for i mit arbejde. Før min barsel kørte jeg kubuntu feisty fawn og var egentlig også rimelig godt tilfreds med det. Men jeg har altid syntes at Gnome var en tand mere lækkert end kde der er sådan lidt tysk wannabe windows agtigt i det. Jeg har de programmer jeg skal bruge: openOffice til regneark og tekstbehandling, filezilla til filupload, amarok til musikafspilning, pidgin til diverse messenger konti og det der ikke var preinstalleret, lader sig utrolig nemt installere med 'Synaptic Package Manager'. Efterhånden er det så nemt både at installere og vedligeholde at jeg ville anbefale det selv til venner og familie. Og et stort plus er jo at man ikke lige så nemt får virus når man kører på denne platform.

Kubuntu

Så er jeg også gået over til Linux. I hvert fald for en periode. Jeg fik installeret Kubuntu 7.04 (feisty fawn) forleden med hjælp fra Schack. Det er nogle år siden jeg sidst har forsøgt mig med et OpenSource styresystem. Dengang var det en Debian distribution og før det en Redhat. Tidligere kørte jeg med Gnome og dengang syntes jeg KDE så forfærdelig ud og det virkede sådan lidt tysk stift og kedeligt i det. Men der er da sket noget de sidste år og KDE ligner da også windows langt mere end Gnome gjorde. Det i sig selv gør det jo umiddelbart lidt lettere tilgængeligt, selvom man godt kan synes at Gnome er en tand mere lækkert. Nå, men når jeg forhåbentlig på et tidspunkt føler mig tilstrækkelig hjemmevant i linux, kan det jo være jeg skal forsøge mig, med en ubuntu med gnome på. Indtil da tror jeg gerne jeg vil kunne drage nytte af min livline på jobbet-Schack Programmer som Automatix har virkelig gjort livet lettere på mange måder. Det er en super nice og lettilgængelig måde at installere nye programmer på - uden en eneste kommandolinie overhovedet! Jeg har haft kubuntu nogle dage nu - og jeg er vild med det! Det kører virkelig godt og jeg ælsker i forvejen Unix. Eneste problem er at jeg aldrig kommer til at gå væk fra vim editoren nu ;o) Slet ikke efter at vi har fået installeret syntax completion på udviklingsserveren. Neat! Det bedste ved installationen har været at det er nyt liv til min mere end 3 år gamle bærbare, en IBM Thinkpad R51, som jeg var blevet godt træt af, fordi den ofte løb tør for memory plads i Windows og fordi det tog den mere end fem minutter at starte op. Kubuntu starter op på max to minutter og så har man lidt mere styr over hvad det er for programmer og processer den har lyst til at starte op med.