En stor dag

Media_httplh6ggphtcom_kjqha
Karsten har i dag smidt støttehjulene og kan nu cykle helt selv! Det hjalp at naboens pige lige havde fået sine af og var begyndt at cykle i dag. På cykelleg.dk kan man finde mange gode øvelser for børn der er ved at lære at cykle. Blandt andet nævner de at det er godt at lære børnene at kunne lave bremsespor. Det kan man selvfølgelig godt se logikken i men det er ikke sikkert man lige havde tænkt over det. Der er også mange gode forslag til mønstre man skal tegne med kridt og som  børnene så kan forsøge at følge. Eksempelvis kan det være svært for et barn at cykle ligeud når det lige har lært at cykle. Den simple øvelse her er blot at tegne en lige streg mellem punkt A og B og så lade barnet følge den.

Frederik fire måneder

Frederik er fire godt fire måneder. Måler knap 70 cm og vejer ca. 6.5 kg. Han er nu flyttet ind på sit eget værelse. Dejligt. Han er rigtig begyndt at rulle. Primært fra ryggen om på maven (herfra falder han så ligesom ned igen). Han er så småt begyndt at få grøntsagsmos og han er helt vild med det!

Sommerferien 2008

Så er vi godt hjemvendt fra årets sommerferie i Montaroux i Sydfrankrig, mellem Frejus og Cannes lidt oppe i bjergene.
Media_httplh4ggphtcom_ylcfb
På billedet er vi en tur i Saint-Tropez. Der er jo ikke særlig kedeligt og slet ikke hvis man synes det er sjovt at se på kæmpestore lystyachts. Vi nåede også til Port Grimaud (fransk venedig) og faktisk var vi der hele to gange. Anden gang tog vi derud for at sejle en tur rundt i kanalerne i en af de små elbåde man kan leje. Dette var sjovt for både store og små. Monaco måtte vi naturligvis også gense og hvis det ikke havde været 38 grader den dag var vi nok blevet der lidt længere end de par timer vi kunne holde ud at være der. Vi fik dog spist en club sandwich til sindssyg overpris på Café de Paris på den store plads ved casinoet (og så smagte den nogenlunde som dem man kan købe på IC3 toget mellem København og Århus).