Frederik Emil
I dag fik vi allerede navngivningsattesten tilbage fra kirkekontoret. Jeg afleverede en blanket i går så det var hurtigt. Det endte med Frederik Emil Skjærven. Han skal dog kun kaldes Frederik.
Det var også i dag at jeg havde sat mig for at jeg skulle prøve et efterfødselshold der hed Babyboom i det lokale motionscenter. Jeg havde pakket tasken da jeg lige ville ringe op for at tilmelde mig og så var det aflyst i dag! Godt det samme. Jeg fik mig en spadsere tur da jeg havde afleveret Karsten og så kan jeg prøve i næste uge.
Vi skulle også have taget pasfoto af babyen idag. Hvor nemt er det lige at få taget et billede hvor han har åbne øjne, lukket mund og viser ørene? Ikke særlig skulle jeg hilse at sige. Desuden må man jo ikke se mine hænder på billedet og når man er to måneder kan man altså ikke sidde selv!
Han har allerede meget personlighed den lille. Han virker mere temperamentsfuld og utålmodig end Karsten gjorde som baby.