Tre uger

Media_httplh4googleco_ajgaa
I dag er den lille basse tre uger gammel og på en måde er det som om han altid har været der. Han vejer lige godt 4 kg og passer tøj str. 56-62. I går prøvede han en sut for første gang. Han så sjovt overrasket ud og det var ret skægt at se på. Han har været lidt urolig mange aftener så vi tog imod et godt råd og begyndte med sutten. Han er allerede ret glad for den. Han var vågen et par timer i nat så det var en lidt hård start på det nye hverdagsliv - Kristian skulle tilbage på job, Karsten skulle i børnehave og bassen og jeg skulle tusse rundt herhjemme. Vi har dog haft en god dag hvor vi startede med at sove lidt. Vi fik også prøvet bæreselen for første gang hvilket resulterede i at den lille faldt i søvn efter knap ti minutter. Det var også første gang at den lille var med nede i børnehaven for at hente Karsten. Det var hyggeligt at både børn og pædagoger var meget interesserede og de syntes han var sød.

Lillebror

Media_httplh6googleco_gawoe
Frederik kom til verden tirsdag d. 4. marts kl. 0158 om morgenen. Det var hurtigt overstået og alt gik fint. Han vejede 3300 gram og målte 52 cm; meget gennemsnitligt. Se nogle af de søde billeder her. Karsten var verdens mest stolte storebror da han kom ind og så ham tirsdag morgen. Der er nu gået et par dage og den lille ligner Karsten helt utrolig meget fra da han var spæd. Det er spændende om det bliver ved. Vi kom hjem fra sygehuset igår og nyder det herhjemme. Han spiser og sover fint og lader til at have det rigtig godt. Man havde dog lidt glemt hvor hårdt det er at skulle op og amme og skifte ble om natten osv.