100 ting
100 ting om mig :-)
- Er efternøler - har en søster der er 12 år ældre og en bror der er 11 år ældre.
- Jeg er 170 høj...med sko på...
- Øjnene er brune og håret ligeså
- Hårest skifter gerne farve i ny og næ
- Jeg var vild med Aha, Madonna og Depeche Mode da jeg var teenager.
- Musik har en kæmpe betydning for mig og jeg hører alt fra Patsy Cline over moderne pop til klassisk musik samt elektronisk musik.
- Jeg hader folk der sidder og tygger højlydt tyggegummi i bussen
- Min bil er fantastisk og jeg kan ikke forestille mig at jeg kunne klare mig uden
- Jeg er ret glad for at cykle de godt 25 km på arbejde – det giver en skøn start på dagen
- En dag vil jeg løbe en marathon
- Jeg er meget glad for at køre linux. Nu har jeg ubuntu 9.10, men jeg har også kørt med både Redhat og Kubuntu og en afart af Debian Gnu.
- Jeg elsker sprog og taler engelsk, tysk, noget fransk og lidt spansk og italiensk.
- Jeg synes det er dejligt og mit livs største udfordring at være blevet mor.
- Jeg er enormt følsom og græder helt sikkert over Lassie og andre tårepersere.
- Det er superfedt at spille guitar (og alle andre instrumenter for den sags skyld)
- Jeg havde musik på højt niveau i gymnasiet
- Og matematik
- Jeg har været sammen med min mand i otte år til marts.
- Gin og tonic er min favoritdrink
- Jeg kan også godt lide Øl
- Jeg har nogle skønne veninder
- og en dejlig familie
- Som en anden bedstemor er jeg vild med sudoku og krydsord. Mest i perioder
- Jeg er vild med serier som Lost
- og House
- for ikke at glemme Bones!
- Kathy Reichs bøger om Temperance Brennan går jeg heller ikke af vejen for.
- Jeg er god til at tage ansvar – for god har jeg fået at vide!
- Jeg prøver at melde mig ud af flinkeskolen
- Jeg er mere en Climber end en Quitter eller en Camper
- Min familie betyder meget for mig
- Jeg er blevet mægtig glad for min iphone
- Amelie a Montmartre er min yndlingsfilm
- Jeg kan nu også godt lide “En verden udenfor”
- Jeg har altid været glad for at læse bøger
- Er B-menneske med stort B, men tvinger mig selv tidligt i seng...for det meste!
- Synes derfor at små unger der står op kl. 0600 en lørdag morgen er lidt ondskabsfulde
- synes at twitter er det absolut fedeste sociale medie
- men er også ret betaget af bambuser og foursquare til iphone
- er i det hele taget temmlig vild med it og tech :-)
- kan bedre lide php end pearl, java, livewire og alt andet egentlig
- havde en gang en minidisk afspiller, som jeg synes var evig sej
- kan godt lide sommeraftener i haven
- tænker at det må være fedt at være vinterbader, men er lidt for meget en kylling til at komme igang med det
- Elsker at løbe
- Jeg har gået til jitterbug
- og også til hiphop
- og til Taekwondo hvor jeg har det blå bælte med en rød streg
- Shoto kan karate måtte jeg også prøve
- Ridning blev aldrig rigtig mig efter, at den lille pony Buster smed mig af!
- Jeg kom dog på prærievognstur, hvor jeg begyndte at ryge cigaretter
- som det skulle tage mig mange år at blive kvit
- er dog glad for at være ikkeryger i dag!
- Tænker meget over hvad jeg spiser og drikker
- dog uden at være fanatisk. Jeg hader fanatisme! Alle slags.
- Tror på gud uden at være mere end normalt religiøs
- elsker at læse højt for mine børn
- og synge godnat sange
- lavede programmer i basic og pascal med min storebrør da jeg var lille
- 'vi' er den sejeste editor og den mest simple
- er vokset op i Albertslund
- ville gerne have været ingeniør men synes ikke at det der fysik var ret nemt
- har en bachelor i økonomi og datalogi
- og cand merc i samme
- skrev hovedopgave hos Lego
- Har skrevet bachelor opgave hos Haldor Topsøe
- Synes at studietiden var en skøn tid
- var med i introgruppen på døk
- havde en kæreste i gymnasiet der skrev i huen
- Ville helst bo i Canada hvis jeg skulle bosætte mig uden for Danmark
- Synes at Toronto er en fantastisk by
- kan godt lide at holde ferie i USA
- kan godt lide at sejle – gerne motorbåd :-)
- Kan godt lide at synge - dog mest i badet - ikke i xfactor :-)
- Er til tider mere forfængelig end jeg har lyst til at være
- Synes at man kan hvad man sætter sig for
- synes at det er vigtigt at mine børn for nogle gode værdier med sig i opdragelsen
- Er normalt beskeden
- kan godt lide sarkastisk humor
- er særlig glad for britisk humor så længe det ikke er alt for plat
- er blandt andet ved at dø af grin over Hale & Pace
- er ret genert selvom jeg prøver at skjule det
- er introvert – defineret som at jeg lader op når jeg er alene eller sammen med mine nærmeste
- Er meget målrettet når jeg sætter mig noget før
- Er aldrig på slankekur
- hader kure!
- Elsker at gå til frisøren
- og til kosmetolog selvom det sker for sjældent
- har fået øjenene op for mental træning
- Synes det er en udfordring at være alene hjemme når man har et hus og der skal skovles sne og hentes brænde og afleveres børn og laves mad og købes ind :-)
- er faktisk ret heldig
- Vil gerne prøve at skabe enighed i en gruppe
- har som regel en rimelig forståelse for hvordan andre mennesker har det
- Elsker alle former for ordlege!
- Synes at det er lidt vigtigt at man kan stave ordentlig
- kan skrive blindskrift. Lærte det på ungdomsskolen da jeg gik i 9. Det gør det meget sjovere at spille typer shark ;-)
- karakter er en person ikke et tegn.
- Der er forskel på ligge og lægge!
- Har endnu ikke helt fået skovlen under havearbejde, men arbejder på det
- Er taknemmlig for at min familie og jeg er friske og har hinanden