Så kom den

Og den er for lækker! Jeg taler naturligvis om min spritnye Macbook pro. Den er absolut ligeså fantastisk som jeg havde håbet på og tilmed meget nemmere at gå til end jeg havde troet. Således har jeg stort set aldrig prøvet at operativsystem der var så brugervenligt og nemt at installere. Dens ydre design er i sig selv beundringsværdigt - den er rimelig light i forhold til de fleste andre bærbare og så ser den bare flot ud. Strømforsyningen der er fastgjort vha. magnetisme er endnu en lækker lille detalje. Da jeg modtog den i går aftes var den præinstalleret med Tiger - Version 4 af Mac Os X. Jeg fik derfor lige lejlighed til at snuse til dette inden jeg fik installeret den medfølgende Leopard. Det var meget sjov at se forskellen og også sjovt at opleve hvor nemt det kan være at opgradere! Ikke en eneste gang spurgte den efter drivere eller noget som helst teknisk i den stil. Tværtimod poppede den op - første gang den startede og bad om wpa nøglen til vores trådløse netværk. Da den havde fået den var den på! Så kunne man ellers gå på Safari. Jeg må dog nok indrømme at jeg hurtigt fik installeret Firefox da jeg trods alt er mere hjemmevant i den browser. Leopard ser noget mere lækker ud end Tiger og er sådan lidt mere 3d agtig lækker i det. Design det kan de altså. Man skal lige vænne sig til at specialtegn ligger lidt anderledes på en mac og musen opfører sig også lidt underligt med sin ene knap. Jeg har heller ikke helt vænnet mig til at alle programmernes menuer ligger på samme måde oppe i toppen. Men det virker da smart. Æbletasten er en central tast som jeg vist også lige skal have ind under huden. Men alt i alt tror jeg at jeg bliver helt ekset med det. Tænk hvis jeg er nødt til at konvertere fuldstændig! Jeg har fået installeret programmet Adium så jeg kan komme på icq og messenger. Min desktop skifter nu billede hver minut ligesom min pauseskærm har et show kørende. Nice. iPhoto og billedvisning er virkelig noget af det der ser rigtig godt ud på MAC'en. Jeg glæder mig til at komme lidt mere i gang med den og bl.a. få installeret mysql og Fink som jeg kan bruge når jeg skal kigge på hjemmeside. Jeg er ret glad for Unix og editoren Vim og det er således også rigtig fedt at mac er baseret på unix og med mulighed for at en masse af de programmer jeg kørte på linux kan køre her.

Op af sofaen

...og ned og stem. Jeg synes det er vigtigt at vi alle giver vores mening til kende. Hvis man ikke synes nogle af parterne har noget at byde på kan man altid stemme blankt. Så sender man da et signal. Selv har jeg valgt farve, men er ikke helt sikker på parti eller kandidat endnu. Hmm. Når man har været nede og afgive sin stemme har man mere ret til efterfølgende at kritisere den regering der er kommet til magten. Den rettighed synes jeg man mister, hvis ikke orker at gå til urnerne.