Et udmærket plugin til wordpress. Når man ellers kan finde ud af at bruge det.
Det er snart nogle uger siden jeg installerede det og siden da har jeg været meget fornøjet med at slippe for den række sitespammere, der gerne ville poste nogle kommentarer omkring deres produkter. Selvom det i visse tilfældie er nogle meget interessante produkter er det trods alt rart ikke at skulle tage stilling til 20 uvedkommende kommentarer om dagen.
I dag blev jeg så lige gjort opmærksom på at jeg vist manglede noget opsætning af dette plugin. Hvis man ikke angiver det ord som folk skal skrive virker det jo ikke ordentligt. Jeg troede det var lidt mere Captcha agtigt og selv fandt på noget og har altså ikke tænkt over lige at teste den nye feature ordentlig! Hmmm.
Men nu skulle det så være muligt at poste kommentarer igen hvis man altså ikke er en robot ;o)
Efter en lang og indrømmet, lidt kedelig dag på jobbet var det bare meget optur da jeg kørte hjem. En lang række af heldige begivenheder fik mit humør til at stige ca. 200 %. Det starter med at man kører lige gennem trafikken på rekordtid. I supermarkedet er de begyndt at have færdigrørt fars til frikadeller så man får nogenlunde ok - og absolut langt fra junk food mad - selv om der kun er 20 minutter til at fabrikere det.
Da jeg kommer frem til de ellers lange køer er der en ældre dame med en fyldt indkøbsvogn der beder mig gå foran hende. Jeg siger "Tak" og smiler; hvor heldig har man lov at være tænker jeg. Da jeg kørte det sidste stykke hjem følte jeg mig glad og taknemmelig og tænkte at man nogen gange bare burde simulere at der havde været en sød dame i supermarkedet eller lade være med at irritere sig over trafikken. Men det er trods alt nemmere når det hele bare bliver serveret for en! Så det var den omgang omvendt bitching fra mig idag ;o)
Jeg fik læst Camilla Läckbergs "Prædikanten" og den var ligeså god som "Isprinsesse" synes jeg. Så er jeg er næsten lige blevet færdig med Sara Blædels "Kald mig prinsesse" og den er lidt samme genre. Jeg er vild med de der kriminalromaner med kvindelige hovedpersoner der gør sig mange af de samme tanker som man selv gør sig. Det bliver ligesom mere virkelighedstro.
Da jeg til en familiefrokost for nylig fortalte at jeg ikke havde læst Maeve Bincheys "Tara Road" kunne jeg godt høre at det faldt dem lidt for brystet, så jeg har straks kastet mig over dem. Og den virker da også god. Desværre har jeg endnu ikke haft en aften hvor jeg ikke har været supertræt og er derfor ikke kommet ordentlig ind i den endnu.
