Helt klart på glad siden! Har købt Nephews nye album Interkom kom ind til 29,95 på Bilkas hjemmeside! Det er da helt fantastisk og så bliver man da ekstra fredagsglad.
Det skal dog lige tilføjes at det først var i 4. forsøg det rent faktisk lykkedes mig at gennemføre bestillingen.
Man føler sig ikke helt tryg når man har indtastet alle sine kortoplysninger og sendt det afsted med et tryk på godkend knappen! Men altså nu er det lykkedes og pladen virker god selvom jeg kun har hørt de første par numre. Nu er der musik til arbejdet de næste 47 minutter og 18 sekunders tid, så jeg tror bare jeg vil give den gas inden det er hjem og holde weekend.
Det er da overhovedet ikke sjovt at holde op med at ryge. Faktisk synes jeg at jeg bliver mere og mere sur. Til tider fuldstændig rasende. Det gode er jo at der findes mange exrygere derude og de ser da ikke så sure ud så det holder vel op en dag. Det må man da håbe for udover at være ualmindelig sur, er jeg også en lille smule trist til mode grænsende til deprimeret. Nej det lyder også ekstra slemt lige nu og det er det vist også. Ind imellem er jeg mægtig glad og rigtig glad for ikke at behøve at ryge mere.
Så har jeg vist ikke mere jeg skal af med i dag ;o)