Kajkager

Jeg kan egentlig ikke specielt godt lide dem. Desværre :o( For de ser da usandsynligt søde ud. Jeg fik tilsendt dette helt sjove link fra Camilla, der hidrører de fantastiske Kajkager fra Trørød (For dem der ikke ved det er det altså der jeg bor og det er altså en ret lille by*)! Og det er da specielt sjovt når linket er at finde på en italiensk side. Sandt som der skrevet står - de er alt for flotte til at spise. *Jeg betragter en by som lille når der hverken er apotek eller posthus men begge dele kan klares via købmanden. Så er man da kommet på landet ;-)

Klimaforandringer

Så Mette Vibe Utzons interview med Al Gore i går. Jeg syntes han var utrolig veltalende og jeg håber virkelig at det hjælper noget at en mand som ham går så helhjertet ind for en sag som er så vigtig. Det er nemt at lukke øjnene for noget man ikke direkte kan se konsekvensen af lige nu. Og dog. Disse heftige vinterstorme er da en tand kraftigere end jeg kan huske fra jeg var barn og tanken om de naturkatastrofer der kan komme i fremtiden hvis ikke vi snart begynder at tænke os om er ikke rar. Al Gore sagde blandt andet at isen på Antarktis vil være borte om 34 år hvis ikke vi begynder at gøre noget nu. Det virker ikke specielt hensigtsmæssigt. Jeg har ikke set hans film An Inconvenient Truth, men har lovet mig selv at gøre det.

Godt nytår

Godt og vel inde i det nye år må det vel være på sin plads at ønske godt nytår. Det tegner sådan set allerede til at blive et rigtig godt år for min familie og jeg. Senest har kæresten og jeg været på spa ophold i Sverige. Kan klart anbefales. Kørte hjem fra Sverige i heftigt stormvejr søndag formiddag. Godt at vi var kommet tidligt afsted ellers var vi måske strandet derovre! Jeg mener, svenskerne var sådan set rare nok. Men derfor alligevel, at strande derovre! Her til morgen fik jeg lært lidt om det tydeligvis, i USA, meget populære udtryk Holy Cow. Jeg blev jo inspireret af Camilla til at have en tilfældig wikipedia side som startside i Firefox. Og det er faktisk meget skægt og så er det jo lærerigt.