Onsdag den 29. Juli - Mølle

Vi sov lidt længe efter en lidt urolig nat. Der var lidt larm fra nogle fendere og nogle ret irriterende ryk i båden, så vi var lidt vågne i nat.
Vi kom dog op. Kristian købte morgenbrød og de tog danske penge. Så er vi tæt på at være hjemme :)
Vi gik op til Kullen da klokken var ca 1130. En længere tur på i alt 9,3 km.
Det var en dejlig tur og vi var heldige at det holdt nogenlunde tørvejr da vi gik. Vi var heldige at finde nogle flotte bærbuske med hindbær og ribs, som vi hyggede os med at plyndre.

Vi spiste lækker thai-take away da vi kom tilbage. Der kom en del regnvejr om eftermiddagen, hvor vi hyggede indendøre, med teltet på.
Jeg vaskede tøj. Vi spiste på "Systrarna på Piran".
Hyggeligt sted og god mad. Dog sjovt koncept med alt i engangsbestik og tallerkner. 

Kommentarer