Vinterbadning
Sidste år blev jeg optaget i vinterbaderklubben i Vedbæk Vikingelaug efter at have stået på venteliste i cirka halvandet år. Vi har omtrent 400 aktive medlemmer. Mere er der ikke kapacitet til, da vi indtil videre kun har et ganske lille hus uden nogle særlige faciliteter. Der er dog strålevarme i omklædningsrummet og en hyggelig lille fællesstue.
Jeg startede i oktober 2012, hvor vandet stadig var forholdsvis lunt - en 10-12 grader. Ialt 85 bade blev det til sidste sæson som gik fra den 1. søndag i oktober til den sidste søndag i april! Man skal have minimum 60 badedage for at blive fuldgyldigt medlem af Vikingelauget som Skjoldmø! Det bliver jeg når jeg bliver døbt den 19. januar 2014 :)
Selve det at bade er ret fedt og en meget speciel følelse. Man bliver vågen på ca. 1 sekund når man først er hoppet i. På vej derned i mørke og kulde ofte før kl. seks om morgenen, når jeg tit at tænke - hvad er det jeg har gang i? For det er ikke altid, at jeg har lyst til at hoppe i, inden jeg gør det. Men det føles altid skæppeskønt, når først man har dyppet sig. Jeg svømmer ikke specielt meget rundt. Kun i starten af sæsonen. Ellers bliver vandet koldt og jeg fryser meget hurtigt og får næsten kramper, hvis jeg bliver i vandet i længere tid.
En anden stor gevinst er alle de meget livsglade og fantastiske mennesker i alle aldre, jeg har mødt dernede! Der er en overvægt af ældre mennesker og de er simpelthen for seje og jeg har ikke noget imod at blive gammel, når man har sådan et liv at se frem til! De får i hvert fald stadig en masse ud af livet og er altid i godt humør :) Mange af de ældre har naturligvis lidt mere tid end jeg og bruger da også tid sammen og får en gammel dansk og en bid brød i klubhuset Valhal.
Der er mange sjove traditioner forbundet med vinterbadning. En af dem er at der fejres vintersolhverv. Det fejres tidligt om morgenen med champagne og østers! Det er en skæg tradition og der er sådan lidt stil over det.
Jeg kan huske at jeg en dag mødte en kvinde i en smuk blå badekåbe med emblem på og jeg spurgte hende hvordan hun havde fået den. Ja sådan en får man når man har badet i 25 år sagde hun. Og hun var altså først begyndt at bade da hun var 70! Som der står på laugets hjemmeside er der stor respekt om de vinterbadere der har badet i mange år: "Andre vikinger, som møder en kåbe på broen skal altid vige for bæreren af kåben og udvise respekt for denne person."

Kommentarer
Send en kommentar