Godt nytår!

Så er vi nået til årets sidste dag og det er altid en lidt sjov dag synes jeg. Det er svært ikke lige at ræsonnere lidt over året der er gået. Det har været et dejligt år synes jeg. Vores familie er blevet udvidet med et ekstra lille medlem da Frederik kom til verden i marts. Selv har jeg gået hjemme det meste af året og det har givet ro og været dejligt for familien. At vi blev gift har blot knyttet familien endnu tættere sammen og det er jeg også utrolig glad for. Jeg håber at vi får lidt mere tid og overskud til at se venner og familie i det år der kommer for det er nok det der har haltet mest i året der er gået. Jeg ønsker jer alle et rigtig godt og lykkebringende 2009!