Jeg har en plan
Eller dvs. jeg har taget initiativ til at hjælpe et barn i nød. Jeg skriver det ikke for at prale men håber at andre kan blive inspireret af det. Efter at have set tv-udsendelsen på Dr 1 om folk i nød i Malawi, primært Aidsramte familier, gik jeg på google og søgte på hvordan jeg kunne hjælpe. Det første link var til http://www.plandanmark.dk/, så jeg udfyldte den brugervenlige formular og venter nu på at få en mappe med posten.
Det har igennem noget tid ligget mig på sinde at tage del i noget velgørende arbejde. Det er jo ikke sådan at vi er rige, men vi mangler på den anden side heller ikke noget. Og når man så tænker på hvor stor en forskel 185 kr. om måneden kan gøre giver det virkelig stof til eftertanke.
Min kollega Vivian har også links til velgørende organisationer.